På Danseuddannelsen sætter vi en ære i at møde danserne med nærvær og engagement.
Vi har ambitionen, kompetencerne og viljen til at hjælpe dig med at nå dine mål på tværs af teknik, fysik og genrer.
Med vores brede vifte af dygtige undervisere iblandet personlig vejledning af Sara Gaardbo tager vi ansvar for at give danserne den bedst mulige grobund for udvikling og kreativ udfoldelse.
Vi er den 1-årige uddannelse, der suverænt har flest tidligere elever ude i det professionelle miljø.
Vores dansere er kendetegnet ved en stærk fysik, alsidighed og diversitet.
Vores dansere er kendetegnet ved en stærk selvforståelse og bevidsthed om, hvad de hver især kan tilføre miljøet.
Vores dansere er formet af en sund og solidarisk tilgang til det professionelle arbejdsliv - vi bidrager til det danske dansemiljøs fremtid ved at prioritere disse kvaliteter.
På Danseuddannelsen har vi styrken og evnerne til at få tingene til at lykkes for sammen er vi mere - end hver for sig - til gavn for vores alle sammens kunst og kultur.
Det er uddannelsens mål at skabe stærke personlige dansere, som kan kombinere hip hop og contemporary dance for på den måde at bygge bro imellem det kommercielle og kunstneriske udtryk.
Det er uddannelsens mål at skabe modige og nysgerrige dansere, som matcher de store krav om alsidighed og åbenhed der stilles ude i det professionelle arbejdsliv.
Det er uddannelsens mål at skabe dansere som kan tilføre et anderledes og nyt udtryk indenfor scenekunsten.
Fordi det kræver mere end blot at tage danseklasser at blive professionel danser.
Fordi Sara Gaardbo giver dig personlig vejledning, observerer, analyserer, stiller krav og hjælper dig igennem hele uddannelsesforløbet.
Fordi uddannelsens opbygning og struktur afspejler det miljø, der venter dig derude.
Fordi uddannelsen arbejder seriøst og tydeligt med fokus på at modne og styrke dig ved konstant at udfordre dig.
Fordi du tilegner dig vigtig viden om din krop og fordi en sund krop er en garanti for overhovedet at kunne danse.
Fordi det høje kunstneriske niveau, som afspejler sig i den afsluttende forestilling, matcher den disciplin, opfindsomhed og professionalisme, som kræves ude i det professionelle dansemiljø.
Fordi uddannelsen bruger de dygtigste og mest alsidige lærere, som udviser stor ydmyghed og respekt for faget.
Med et stærkt fokus på hip hoppens suveræne udadvendte trinsprog og musikalitet inddrages de bedste elementer fra contemporary såsom større kropslig og teknisk forståelse, artikulation, styrke, kvalitet og meget mere.
For at opnå den mest dynamiske sammenhæng i undervisningsstrukturen varierer det ugentlige skema. Der arbejdes i moduler og den enkelte lærer bookes sammenhængende over en kortere periode. På den måde opnår eleven størst mulig udbytte og mulighed for fordybelse. Vi er stolte af at tiltrække nogle af de bedste undervisere fra ind- og udland. Gå på opdagelse i vores lærerkartotek her.
Yoga, teknik, fysisk træning, hip hop, house og contemporary er et lille uddrag af hverdagens træning. For at se hvilke andre fag, der også er inkluderet tryk her. Eleverne får tildelt skemaer for en måned af gangen. Dog er der plads til ændringer, hvis en interessant udenlandsk underviser er i landet.
Sara Gaardbo giver jævnligt feedback til eleverne både fælles i forbindelse med de enkelte klasser samt overordnet rettet mod den enkelte elev. Dette finder sted både i forbindelse med undervisningen samt uden for skematid. Udover selv at undervise i en del af klasserne bygger Sara bro imellem klasserne ved at være til stede som observatør i langt størstedelen af klasserne. Med et stort kendskab til hver elevs potentiale, udfordringer og mål bliver eleverne vejledt på daglig basis i de forskellige fag. Det er et mål, at eleverne lærer at kunne omsætte teknisk funderet viden til regulære dansekompetencer.
For at undgå overbelastningsskader, skabe de bedste rammer for kroppens indlæringsevne og kontinuerligt udfordre eleverne, er uddannelsen inddelt i trimestre og har en struktur, der tilgodeser elevernes fysiske formåen:
trimester har fokus på en langsom og intensiv fysisk opbygning kombineret med teoretiske fag.
trimester har fokus på intensiv dansetræning, hvor eleven præsenteres for diverse stilarter og tekniske redskaber.
trimester har fokus på den kreative, selvstændigt skabende proces som afsluttes med forestilling.
Ligesom der kontinuerligt er fokus på at give eleverne de bedste omstændigheder for at udvikle deres fysiske kompetencer, så er der ligeledes et stærkt fokus på at forberede dem mentalt til det professionelle miljø.
Opbygningen af undervisningen i det daglige er nøje planlagt, således at hver lektion har samme omdrejningspunkt, nemlig at skabe en moden, intelligent og komplet danser. Det hele kulminerer i den afsluttende forestilling, hvori eleverne får brug for at bringe alle de opnåede kompetencer i spil.
For eksempler på skemaer tryk på følgende: skema 1. trimester, skema 2. trimester, skema 3. trimester
En dag på Danseuddannelsen består af tre lektioner af 1½ times varighed med ½ times frokostpause. Uddannelsen foregår mandag-fredag i tidsrummet 9:30-15:30 med undtagelse af fredag, hvor tidsrummet er 9:30-16:00.
Du møder en halv time før første lektion for at forberede dig på dagen. Ligeledes afsluttes dagen med en halv times obligatorisk udstræk.
Hver fredag afholdes fællessession, hvor ledelsen videregiver praktisk information til eleverne og gør status over den forgangne uge. På mødet er der også afsat tid til at eleverne indbyrdes kan drøfte individuelle tanker og evalueringer.
Hvert år afsluttes uddannelsen med en professionel forestilling.
I de forløbne år har forestillingerne været afholdt på Østre Gasværk Teater, Bellevue Teatret & Dansekapellet.
Efter juleferien begynder eleverne i tæt samarbejde med Sara Gaardbo og udvalgte undervisere at lave materiale til den afsluttende forestilling. Eleverne bliver på den måde inddraget i den kunstneriske og koreografiske proces i tilblivelsen af en forestilling. På den måde kommer den enkelte elevs personlighed til udtryk.
Som elev oplever du igennem dit personlige arbejde med materialet en udvikling og styrke, som er med til at forme dig som en kreativ, unik danser.
Sara Gaardbo tilrettelægger og koreograferer uddannelsens forestillinger og trækker på sin mange års erfaring med afgangsforestillinger, men også erfaring fra store produktioner som ‘Spies’. Desuden designer Sara kostumerne i samarbejde med Maria Ipsen, Karina Højgaard og forskellige andre kreative kunstnere, som Barbara I Gongini og Nuit Comme Oui. Musik og lysdesign bliver ligeledes skabt til forestillingen af professionelle lyd- og lysdesignere.
Denne synergi og vægtning af forskellige kunstformer, løfter det kreative udtryk og gør forestillingen til mere end blot en danseforestilling.
Vi er stolte af at tiltrække nogle af de bedste undervisere fra ind- og udland. Gå på opdagelse her